
Lokation
Vallåsens Värdshus
Velkommen i skoven
Vallåsens Värdshus er et familieejet koncept som vender op og ned på begreberne hotel, vandrehjem og restaurant. De har nytænkt begreberne og skabt deres helt egen stil, hvor personlighed og den varme familieprægede atmosfære står i højsædet. Maden dyrker de selv i deres køkkenhave, og skovens stilhed og stedets unikke indretning, der mikser håndværk og naturmaterialer med Skandinaviske designklassikere, er alt sammen med til at give stedet personlighed og varme. Et sted hvor du/I kan være dig/jer selv og slappe af.
Central beliggenhed
Vallåsens Värdshus ligger midt imellem Malmø/København og Gøteborg på den Sydvestlige Svenske kyst i Hallandsåsens bakkede landskab. For længe siden var Vallåsens Värdshus en jagt villa – et sted hvor man kom for at slappe af og være i naturen. I dag opfylder stedet de samme behov hos mennesker der søger afslapning, naturoplevelser, friluftsliv og skovens stilhed. Her er man tæt på skiløb, vandreruter, mountainbike spor, golf og milevis af skov.
Overnatning
Vi sørger for overnatning og forplejning til alle vores gæster fra fredag den 5. september til søndag den 7. september 2025.
Værelserne er indrettet med forskellige størrelser af senge og alle med eget badeværelse. Der er både håndklæder og sengetøj til rådighed.
Opladning af elbil
For dem af jer der ankommer i el-bil, er det muligt at oplade den på adressen. Her er 3 lade standere, som afregnes efter forbrug via Monta.